ipone XR gennemgang

iphone XRLige nu er er iPhone XR et virkelig godt køb. De nye iPhonemodeller er lanceret og XR’s pris er derfor dalet en del. IPhone XR har kun et kamera på bagsiden, hvilket gør en iPhone 11 lidt bedre, når lyset er dæmpet, men ud over det har XR en processor med en vild hastighed og et batteri med lang levetid. Så er du ikke slave af at skulle eje den sidste nye model, er XR et rigtig godt køb.

Design og kvalitet

XRs design er, som alle Apples telefoner, i et minimalistisk og lækkert design, hvor glas og aluminium er drivkraften bag det eksklusive udtryk og den flotte finish. På telefonens bagside skabes der en rigtig flot effekt via en syvlags maling. Effekten er dog knap så imponerende som på XS’eren. XR er certificeret ifølge IP67, hvilket vil sige, at den er godkendt til at kunne opholde sig en time i vand på 30 meters dybde uden at tage skade. Telefonen ligger størrelsesmæssigt mellem XS og storebroren XS Max. Mange synes det er en rigtig god størrelse, da det svarer til iPhone 7, bare med en større skærm. XR har desuden en god ansigtsgenkendelse, der hurtigt lukker mobilen op.

Skærmen

Det kan virke lidt mærkeligt at Apple bruger en LCD skærm, når vi efterhånden er vænnet til de super gode OLED skærme. Men skærmen på XR er ikke desto mindre rigtig god. Den har klare farver, kan ses i sollys og er rigtig fin til film. Dens størrelse er 6,1”. I praksis er det eneste du må undvære en 100 procent dyb sort, 3D touch og muligheden for vidvinkel.

Kamera og lyd

Til trods for, at der kun sidder en linse på XRs bagside er kameraets kvalitet helt i top. Det er lige så godt som konkurrenternes telefoner, der har flere linser. Når der tages portrætbilleder af mennesker kan baggrunden sløres. Det sker digitalt og det eneste minus er, at effekten kun kan bruges på mennesker. Man kan justere effekten inden billedet tages. Kameraet på telefonens front er på syv mp og tager også gode billeder. IPhone XR har en fin stereolyd, som der kan skrues mere op for, end der kan på iPhone X.

Hastighed og batteri

XR har en A12 processor af Bionic typen og leverer en hastighed, der svarer til XS modellens hastighed. Med andre ord er XR en af de allerhurtigste mobiler, der er på markedet og slår de hurtigste androidmobiler af banen. Batteriets levetid slår XS’s batterilevetid stort. Faktisk er XR’s batteri på niveau med det, der sidder i en Samsung Galaxy Note 9. Det betyder, at man kan surfe på nettet på 4G i elleve timer. Til iPhones XR er en hurtiglader desværre ekstraudstyr. Derfor må du anskaffe dig en lader af USB-C typen, hvis du vil lade hurtigt op (50 minutter).

Opsamling

Iphone XR er en mobil, der hurtigt unlocker via ansigtsgenkendelse, har en super hurtig A12 processor og høj kamerakvalitet. Den fås i seks farver og har en LCD skærm på 6,1”. LCD skærmen kan ikke helt måle sig med en OLED skærm, men er afgjort god.

Godt:

En super hurtig telefon med lang batterilevetid. Et godt kamera og god lyd.

Mindre godt:

Den har kun en LCD skærm